Japansk humor

Fortæl aldrig en vittighed til en englænder, en svensker eller en dansker. Før englænderen har forstået den, er de begyndt at rydde op i salen. Hvad danskeren og svenskeren angår, skal man være mere end heldig for bare at opnå antydningen af smil. Deres ansigter er for stive fra vinterkulden til at kunne lægge sig i de rette folder! - WC Fields

Jeg er tidligere blevet advaret mod at fortælle vittigheder til japanere, da humoren er alt for forskellig.

Jeg hørte engang en japansk vittighed:
En samurai havde tabt ansigt og ønskede at begå seppuku. Da han træk sværdet ud af futeralet var det brækket!
???
Det krævede selvsagt en forklaring, der bestod i, at det ultimative tab for en samurai er sværdet - eller ødelæggelsen heraf. En ting er altså, at den stakkels samurai har tabt ansigt, men det kan selv sagt ikke blive værre, når også sværdet er gået i stykker!
Så fik vi det på plads! Er det det, man kalder galgenhumor? - ha, ha!

Selv efter at have forstået vittigheden, syntes jeg ikke den var særlig morsom, men da jeg på et tidspunkt mødte en japaner, tænkte jeg, at nu skulle jeg forsøge at være underholdende, hvorefter jeg fyrede ovennævnte vittighed af!
Jeg vidste ikke, om jeg skulle grine eller krumme tæer, da han stirrede undrende på mig og tydeligvis heller kunne se det morsomme i fortællingen. Det er lige før, jeg syntes det var et ekstra plus, at han ikke ligefrem slog sig på lårene af grin.

Kort tid efter morede vi os begge kosteligt over en prutte-konkurrence på TV, så noget havde vi da til fælles. Om jeg så må sige!